Anders Ladekarl indleder årets Folkemøde Randers

Folkemøde Randers 2022 sætter fokus på civilsamfundets rolle i forbindelse med krigen i Ukraine.

Styregruppen bag Folkemøde Randers har besluttet at indlede årets møde med at sætte fokus på krigen i Ukraine, dens følger og civilsamfundets betydning for hjælpen både i Ukraine og Randers.

– For medarrangørerne er det vigtigt, at Folkemøde Randers hvert år tager udgangspunkt i noget aktuelt. De to seneste år har det været henholdsvis corona-pandemien og kommunalvalget. I år var det oplagt at lade krigen i Ukraine og dens følger præge folkemødet, ligesom den har præget meget andet i Danmark og Randers siden februar. Ikke mindst, fordi netop civilsamfundet og dermed borgerinddragelse har haft stor betydning for hjælpen til ukrainere på flugt, både internt i Ukraine og i for eksempel Randers og andre kommuner i Danmark, fortæller formanden for Folkemøde Randers, Per Schultz-Knudsen.

Første oplægsholder ved åbningsarrangementet i Underværket lørdag d. 10. september bliver således generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, der er født og opvokset i Randers. Anders Ladekarls oplæg har titlen “Krigen i Ukraine – verdens største hjælpeoperation” og vil naturligt nok handle om Røde Kors’ arbejde og civilsamfundets betydning for indsatsen i forbindelse med krigen i Ukraine – både civilsamfundet i Danmark og Ukraine.

Dansk leder af ungdomshus i Kyiv

Efter Anders Ladekarls oplæg vil fire andre oplægsholdere beskæftige sig med situationen i Ukraine og civilsamfundets indsats for at hjælpe krigsflygtningerne.

Næste oplægsholder bliver 30-årige Julie Arnfred Bojesen, der tiltrådte som leder af det ukrainsk-danske ungdomshus i Kyiv blot ni dage før Ruslands invasion af Ukraine i februar i år. Det er Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Kulturinstitut, der er gået sammen om at skabe et ukrainsk-dansk ungdomshus i Kyiv, som skal styrke demokratisk deltagelse blandt ukrainske unge og forbinde dem med unge fra Danmark.

Julie Arnfred Bojesen vil fortælle om de unge og Ukraines fremtid, formålet med det ukrainsk-danske ungdomshus i Kyiv, og hvad krigen skaber af udfordringer for arbejdet.

Civilsamfundet handlede irrationelt

Umiddelbart efter den russiske invasion af Ukraine reagerede civilsamfundet i Danmark med et overvældende engagement. Borgere tog initiativ til indsamling af tøj og andre brugte ting, og kørte til den polsk-ukrainske grænse for at dele det ud til de tilstedeværende flygtninge og tage nogle af dem med tilbage til Danmark. Engagementet var så overvældende, at etablerede organisationer efter en måned måtte bede danskerne om at ændre adfærd og i stedet for at indsamle diverse brugte genstand at give penge til organisationerne, og lade dem stå for hjælpen til krigsflygtningene. Det afholdt dog ikke alle fra at fortsætte med at indsamle brugte ting og selv bringe dem til den ukrainske grænse, hvor de stod for uddelingen.

Hvorfor har vi som mennesker tilsyneladende en stærk trang til at gøre noget, som umiddelbart virker irrationelt, når de professionelle organisationer tydeligt siger, det er bedre at lade dem stå for hjælpen?

Andreas Roepstorff, der er professor i hjerne- og kognitionsforskning og leder af Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, giver dagens tredje oplæg sit bud på en forklaring på, hvorfor så mange mennesker tilsyneladende valgte at overhøre organisationernes indtrængende bønner om at sende penge, ikke tøj, bamser, dyremad eller andet, de i deres iver efter at hjælpe samlede ind til de krigsramte ukrainere, og hvorfor civilsamfundet ikke altid reagerer hensigtsmæssig i forbindelse med en katastrofe.

Modtagelsen af krigsflygtninge i Randers

I løbet af foråret har Randers Kommune taget imod omkring 20.000 ukrainske krigsflygtninge, hvilket de to sidste indlæg omkring situationen i forbindelse med krigen i Ukraine vil sætte fokus på.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt vil således under titlen “Sammen fandt vi løsninger i al hast” fortælle om civilsamfundets betydning for Randers Kommune, da der pludselig strømmede fordrevne fra Ukraine til Danmark – og Randers Kommune.

Sidste oplægsholder bliver formand for Forening Lastivka-Randers Oleksandra Steffensen. Forening Lastivka-Randers er foreningen for borgere med ukrainsk baggrund bosat i Randers, og Oleksandra Steffensen vil fortælle om, hvordan randrusianere med ukrainsk baggrund har oplevet krigen og hjulpet de flygtninge, der er kommet til Randers.

Alle kan spørge og kommentere

Efter en pause, hvor mødedeltagerne har mulighed for at få lidt ukrainsk mad at spise og opleve det festlige folkemøde-marked på Jens Otto Krags Plads, bliver der lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål til de fem oplægsholdere, som også kan kommentere hinandens indlæg. 

– Vi ønsker med indslaget kaste lys over krigen i Ukraines betydning for civilsamfundet i landet, og hvilken betydning civilsamfundet i Randers har haft for hjælpen til krigsflygtningene, og håber, at rigtig mange randrusianere, der har været påvirket af situationen og taget aktiv del i hjælpen, vil møde frem og deltage i den efterfølgende debat, konstaterer formanden for Folkemøde Randers, Per Schultz-Knudsen.