Borgermøder

BORGERMØDER


Få VoresStemmer* til din kommune

De danske kommuner er centrale aktører, når det kommer til udviklingen af den demokratiske samtale i Danmark. Din kommune kan ved brug af VoresStemmer* være frontløbere for nytænkningen og udviklingen af demokratiet.

I mange kommuner og lokalsamfund arbejder man med at forny borgernes deltagelsesmuligheder i de demokratiske beslutningsprocesser, f.eks. i nye udvalgsformer, gennem borgerstyrede budgetter og andre borgerdrevne initiativer. Samme mønster ses i mange byer og lokalsamfund i udlandet. Der er behov for at sætte yderligere skub på denne udvikling og sprede de gode erfaringer til hele landet.

De kommunale borgermøder er allerede velafprøvet i tre kommuner. Læs om de erfaringer vi gjorde os her

De kommunale VoresStemmer* borgermøder tager primært udgangspunkt i teorien bag metoden Open Space Technology. Det er en metode, der gør det muligt at samle en stor gruppe deltagere med meget forskelligt udgangspunkt om at tage del i en arbejdende proces, hvor man i fællesskab udvikler konkrete idéer og løsninger. Deltagerne danner selv dagsordenen, og udvikler i fællesskab løsninger, som de brænder for. Udviklingsforløbet udmunder i en præsentation, hvor deltagerne fremlægger løsningerne for politikerne eller byrådet i den givne kommune.

Derudover er programmet inspireret af G1000, som er et velafprøvet koncept for borgermøder i stor skala, der blandt andet er blevet afholdt i Belgien og Holland.


Red. Jørn Bjerre