Samskabelse har fokus på innovation og på at skabe platforme og mødesteder, hvor borgere/civilsamfund, virksomheder, forskere og offentlige medarbejdere kan bringes sammen for at udvikle nye, innovative løsninger. Tilgangen lægger vægt på mulighederne i den nye teknologi, fx i form af big data. Her er fokus på at understøtte innovation, der kommer ’nedefra’ og er drevet af borgere eller andre aktører uden for den offentlige sektor. Bæredygtighed og ’den smarte by’ er nøgleord i denne tilgang.
Baggrund og formål
Denne tilgang springer ud af en ambition om at innovere byerne – både fysisk, socialt og milljømæssigt ved hjælp af samarbejde på tværs og ved at benytte ny teknologi og data. ’Smart city’ tænkningen er et konkret udtryk for dette. Og mange af de konkrete initiativer fx i form af ’labs’, udspringer af Smart City projekter. Blandt andet med støtte fra EU, har en række Europæiske byer inden for de seneste år igangsat ’Smart City’ initiativer og gennemført ’living labs’.
Metoder og principper
Tilgangen har sit udspring i den private sektor og fokuserer på innovation i form af nye løsninger, produkter og services – men i mindre grad på demokratiske spørgsmål om lige adgang til deltagelse, legitimitet, magt m.v. Samskabelsestanken benytter et holistisisk perspektiv på samfundsmæssige udfordringer. Målet er at bringe en række forskellige aktører sammen om at løse komplekse udfordringer i byerne inden for fx transport, klima og miljø og sundhed. Ofte sker det gennem forskellige former for ’labs’, hvor der benyttes metoder fra design-tænkning (fremstilling af prototyper etc.) til at udvikle nye idéer og løsninger. En grundtanke er, at det er vigtigt at handle og prøve nye løsninger af fremfor bare at snakke. Nogle kalder det ’do- democracy’, fordi det gælder om at understøtte konkrete handlinger.
Det konkrete udtryk for denne tilgang findes i en række ’labs’, der er etableret i europæiske byer som Amsterdam, Stockholm, Malmø, Edinburgh og Milano. I Danmark har denne tankegang inspireret bl.a. Aarhus kommune til et initiativ med den hensigt at understøtte borger-drevne aktiviteter – men uden et teknologisk fokus.
Amsterdam Smart City beskriver sig selv som en ’innovations platform’ og er blevet til i et samarbejde mellem en lang række forskellige parter, deriblandt bystyret i Amsterdam. Det er virksomhederne, der fylder mest i projektet. Særligt rettet mod Amsterdams borgere findes under Smart City et tiltag under navnet Smart Citizen Lab, der bl.a. arbejder med at få Amsterdams borgere til at indsamle data, som kan benyttes til at udvikle byen, dvs. at borgerne fungerer som det, nogen kalder ’citizen scientists’.
Edinburgh Living Lab er en samarbejdsplatform, der har som mål at udvikle byen i et bredt samarbejde. Living Lab er grundlagt at bystyret i Edinburgh i samarbejde med Edinburgh Universitet. Målet er at bringe forskere, den offentlige sektor, virksomheder og borgere/civilsamfund sammen for at co-designe, teste og implementere nye services, processer og produkter, der kan skabe social eller miljømæssig værdi i byen. I Edinburgh samarbejdes Living Lab særligt om projekter, der kan forbedre mobilitet og energi-effektivitet i byen.
Samskab Aarhus og Grøn medborger er initiativer i Aarhus, som er inspireret af co-creation tankegangen, men ikke har samme teknologi-fokuserede udgangspunkt som mange af de Smart City initiativerne. Grundtanken er, at Aarhus Kommune ønsker at understøtte borgernes gode idéer og initiativer – og derfor har valgt at udvikle en særlig platform/kanal, som borgere, der har lyst til at udvikle et konkret projekt, kan benytte. Hvor Grøn medborger har særligt fokus på at understøtte borgere med ’grønne fingre’ og idéer, har Samskab Aarhus et bredt fokus på at understøtte borgerdrevne initiativer og idéer i byen – samt en ambition om at understøtte nye fællesskaber mellem borgerne. I København arbejder Innovationshuset ligeledes efter en co- creation tilgang og anvender designmetoder.
Erfaringer – fordele og ulemper
Forskningen peger på forskellige fordele og ulemper ved co-creation og living labs. Nogle af de fordele der nævnes er, at designmetoderne kan være befordrende for fælles læring blandt de deltagende aktører fra forskellige sektorer. Derudover giver prototyper og ’hurtige processer’ gode muligheder for at teste, og kvalificere forskellige services og produkter.
Ulempen kan være, at sådanne processer ofte tager afsæt i ’berørte parter’ eller ’lead users’, hvilket kan kollidere med demokratiske principper om lige adgang for alle borgere. Desuden kan der være en risiko for, at borgerne i denne tilgang instrumentaliseres og ses som leverandører af data snarere end som demokratiske aktører, ligesom tiltagene i Smart Cities potentielt kan føre til øget overvågning af byens borgere.
Arrangører
