BORGERFORSLAG
Borgerforslag åbner mulighed for, at borgere kan fremsætte idéer forslag til fx byens udvikling, som andre borgere kan diskutere og stemme om via en elektronisk platform. Ideen er, at de forslag, der får størst opbakning behandles efterfølgende i det repræsentative, politiske system efter en fast procedure. Gennem muligheden for borgerforslag indføres et element af direkte demokrati, som sammenkobles med det repræsentative demokrati. Det sker med baggrund iteknologiske muligheder for ’digitalt demokrati’.
BAGGRUND OG FORMÅL
Baggrunden for at indføre borgerforslag er et ønske om at få flere borgere til at deltage aktivt i politik. Borgerforslag er en ny demokratisk kanal, som giver borgerne mulighed for en direkte adgang til det politiske system gennem fremlæggelse af idéer og forslag.
METODER OG PRINCIPPER
Borgerforslag fremlægges via en elektronisk platform, som giver mulighed for debat, votering og mobilisering online. Tendensen udspringer af en tankegang om ’crowdsourcing’ – altså et ønske om at bringe idéer og ressourcer hos almindelige borgere frem i lyset og ind i den politiske proces på en nem måde – og at skabe mulighed for en bredere mobilisering og debat end den, der foregår ad de traditionelle, repræsentative kanaler.
Normalt er muligheden for at fremsætte borgerforslag og få dem behandlet politisk i princippet åben for alle, som registrerer sig og accepterer betingelser. Der er forskel på, hvordan byerne griber koblingen til det repræsentative, demokratiske system an. Det er almindeligt, at bystyret giver en ’garanti’ i form af, at borgerforslag, der opnår et bestemt antal stemmer på platformen, også skal behandles i det repræsentative system. Se mere under de konkrete eksempler.
KONKRETE EKSEMPLER
Borgerforslag blev indført i Reykavik, allerede i 2010 og findes også fx i den tyske by, Frankfurt. Senest er borgerforslag kommet højt på dagsordenen i to spanske byer, der har borgmestre fra partiet Podemos, nemlig Barcelona og Madrid.
BARCELONA
Barcelonas bystyre har indført borgerforslag (multi-consultation) for at give borgerne mulighed for at engagere andre borgere i debatter, de mener er væsentlige – og påvirke de politiske beslutninger direkte. En af de større sager, der er blevet rejst gennem borgerforslag, er spørgsmålet om, hvem der skal drive den offentlige vandforsyning. Et borgerforslag om at tage den offentlige vandforsyning tilbage i offentligt regi har samlet mange stemmer og sat gang i en debat om den offentlige vandforsyning.
FRANKFURT
Den tyske by, Frankfurt, har lanceret Bürger machen Stadt (Creating Frankfurt), der også er en platform for borgerinitiativer. Ligesom en række engelske byer har gjort brug af portalen “neighbourhoodplanner”, som fungerer som en platform for lokale borgerforslag, debat og afstemninger.
FORDELE OG ULEMPER
Erfaringerne fra Frankfurt og fra Madrid er derimod, at det er et langt sejt træk at gøre nye digitale platforme synlige for borgere, der ønsker at deltage aktivt. Borgerne kommer ikke af sig selv – blot fordi muligheden er der.
Demokratisk set har borgerforslag både fordele og ulemper. Fordelen er, at der åbnes op for bredere deltagelse samt for initiativer og mobilisering ’nedefra’ og dermed potentielt en mere direkte kobling mellem borgernes engagement og det repræsentative system. Ulemperne kan være, at det mest er de ressourcestærke borgere, der kan og vil benytte muligheden samt at der kan opstå frustration og mistillid hos borgerne, hvis ’koblingen’ af forslag ind i det eksisterende politiske system ikke forløber til de engagerede borgernes tilfredshed.
Erfaringerne fra Reykavik med borgerforslag er gode. Ifølge Citizen Foundation, der driver Better Reykavik, har 70.000 borgere ud af 120.000 mulige besøgt platformen siden starten. Siden starten for 8 år siden er i alt 3.000 forslag blevet vurderet og 1.000 blevet effektueret. Under valgkampen i 2017 benyttede partierne portalen til valgkamp og debat og i 2017 besluttede bystyret i Reykavik at crowdsource idéer til byens uddannelsespolitik via Better Reykavik. Denne proces er endu ikke afsluttet
Erfaringerne fra Frankfurt og fra Madrid er derimod, at det er et langt sejt træk at gøre nye digitale platforme synlige for borgere, der ønsker at deltage aktivt. Borgerne kommer ikke af sig selv – blot fordi muligheden er der.
BORGERBUDGETTER
Borgerbudgetter er på mange måder beslægtet med borgerforslag. Også her er der tale om at indføre et element af direkte demokrati i det repræsentative demokrati. Borgerbudgettering giver borgere mulighed for både at udvikle forslag og idéer fx til forbedring af deres lokalområde og få forslagene finansieret og realiseret. Borgerbudgetter (participatory budgetting) har desuden en længere en historie, der går tilbage til de Brasilianske favelaer i 1980erne.
BAGGRUND OG FORMÅL
Borgerbudgettering blev udviklet i den Brasilianske by, Porto Alegre, tilbage i 1980’erne som en metode til empowerment, social udvikling og til at bekæmpe korruption – særligt i de fattige bydele. Siden har den spredt sig til hele verden og findes nu i mange forskellige udgaver. Borgerbudgetter i Europa har mere præg af ’top-down’ end den oprindelige model fra Latinamerika. De sidste år er borgerbudgetter i stigende grad blevet koblet på elektroniske platforme, der – som det er tilfældet med borgerforslag – giver borgere mulighed for at fremsætte, rate, diskutere og stemme om forslag og idéer.
METODER OG PRINCIPPER
Hovedprincippet i borgerbudgettering er, at borgerne i et lokalområde får indflydelse på, hvordan de offentlige midler – typisk til investeringer i infrastruktur – skal anvendes. Nogle borgerbudget- processer er udelukkende konsultative, mens andre overlader de endelige beslutninger til borgerne. En meget udbredt model er at give borgerne rådighed over ’en pose penge’ bevilget af bystyret, som de kan benytte til at udvikle deres lokalområde. Det er et afsæt for, at borgerne i et lokalområde får mulighed for at diskutere, hvilke behov og ønsker til udvikling, de ser lokalt samt udvikle konkrete idéer og forslag til forbedringer, som i sidste ende prioriteres gennem afstemning. Den eller de vindende idéer kan så realiseres ved hjælp af det afsatte budget.
LISSABON
Portugal er et af foregangslandene i Europa, når det gælder borgerbudgetter. I Lissabon har bystyret siden 2007/8 sat et relativt stort beløb (i begyndelsen 5% af byens årlige budget – senere skåret ned til det halve) af til en borgerbudgetproces, som både foregår ved ansigt-til-ansigt møder og via en elektronisk platform. Processen er åben for alle – både enkelt-borgere, organisationer m.v. Den er blevet udviklet hen ad vejen, bl.a. er der lagt mulighed ind for dialoger undervejs – både mellem forskellige grupper af forslagsstillere og mellem borgere, embedsmænd og eksperter, der kan hjælpe med at kvalificere borgernes idéer.
Arrangører
