DEMOKRATI
Ordet demokratia blev første gang anvendt af grækerne i slutningen af 500-tallet f.v.t. som betegnelse for en ny organisering af det politiske liv. Inden for de klassiske styreformer adskilte demokrati sig fra monarki og tyranni, som er karakteriseret ved, at én person styrer, og fra aristokrati og oligarki, hvor nogle få personer styrer.
Ideen om demokratiet stammer således fra oldtiden, hvor man i de græske bystater fandt på, at den mest retfærdige fordeling af magten var, hvis folket (demos) selv stod for at styre (krates).
Demokrati er en måde at fordele magten på gennem et folkestyre, men det er ikke helt enkelt at sige, hvordan et velfungerende demokrati skal være. Hvordan kan man f.eks. sikre at magten bliver retfærdigt fordelt mellem mange mennesker?
Demokrati handler om borgernes evne til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk. Det er en helt basal kompetence i vores digitale samfund. Borgerne skal kunne navigere i et stadig mere kompliceret og forurenet informationsmiljø. Vi skal kunne udpege og gennem skue manipulationer, skjult marketing og meget mere.
Red. Jørn Bjerre
Arrangører
