Borgerbudgetter er på mange måder beslægtet med borgerforslag. Også her er der tale om at indføre et element af direkte demokrati i det repræsentative demokrati. Borgerbudgettering giver borgere mulighed for både at udvikle forslag og idéer fx til forbedring af deres lokalområde og få forslagene finansieret og realiseret. Borgerbudgetter er stadig en relativt lille ting herhjemme. Idéen blev udviklet i Brasilien, men det seneste årti har den langsomt spredt sig til Europa.
Siden 2012 har flere og flere kommune forsøgt sig med borgerstyrede budgetter, hvor borgerne i en kommune selv kan bestemme, hvad en mindre del af skattekronerne skal gå til. Følgende danske kommuner bruger eller har brugt metoden: Hedensted – Kolding – Rebild – Faaborg-Midtfyn – Holstebro – Holbæk – Odense – Haderslev – Aarhus – Guldborgsund – Horsens – Slagelse.
Red. Jørn Bjerre