Begrebet borger har rødder tilbage i den græsk-romerske idé om byen som det politiske fællesskabs vugge. Borgerskab betød at have borgerrettigheder og borgerpligter i byen. Som borger havde man således en forpligtelse til at tage del i byens fælles anliggender.
AT VÆRE MEDBORGER
Medborgerskab handler om vores tilhørsforhold til et fællesskab, samt vores tilknytning til og plads i fællesskabet. På den måde forbinder medborgerskab status og identitet. Den enkelte borger har rettigheder i samfundet, men skal også gerne kunne udvise loyalitet over for fællesskabet og identificere sig med dets grundlæggende værdier, som eksempelvis rettigheder, pligter, medansvar, fællesskab og deltagelse.
Red. Jørn Bjerre