BORGER AKTIVISME

HVAD ER AKTIVISME?
Politisk aktivisme er deltagelsesformer, der benytter sig af andre kanaler og metoder end mere formelle for politisk engagement, som fx stemmeafgivelse eller lobbyarbejde.

Aktivisme serv i aviserne, på facebook, twitter, på tv og i byrummet. Engagerede aktivister går ind i sager som klima, corona-krise, #metoo, rejser spørgsmål om kønsidentitet, racediskrimination, naturbevarelse, minoritetskrænkelse og mange flere. Et veritabelt boom af handlinger, nye stemmer og aktivister, der protesterer og stiller krav om forandring. 

Aktivisme er samtidig et yderst varieret fænomen, der kan strække sig fra at ”like” en politisk facebookside, over frivilligt græsrodsarbejde og fredelige demonstrationer, til udøvelsen af politisk vold.
I dag er flere danskere, der ser sig selv som aktivister, end der er medlemmer af politiske partier. Siden 1960 har medlemstallet hos de politiske partier været stødt faldende. Men det betyder ikke, at danskerne engagerer sig mindre i politiske spørgsmål. Engagementet viser sig blot på nye måder.

Med klimavalget i 2019 så vi, at aktivister kan påvirke demokratiet på højeste niveau og sætte en dagsorden, som politikerne er nødt til at forholde sig til.