Om lokaldemokratiets udfordringer

Resultater fra en borgerundersøgelse om interesse, viden, deltagelse, tillid, holdninger og prioriteringer i forhold til lokaldemokratiet VIVE

Denne undersøgelse giver et statusbillede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv. Siden 2001 er der blevet gennemført lignende undersøgelser, og denne er den fjerde af slagsen. Undersøgelsen gør det dermed muligt at beskrive udviklingen i borgernes forhold til lokaldemokratiet gennem de seneste 16 år.

Borgernes tilgang til lokaldemokratiet.
Borgerne kan overordnet set have to tilgange til lokaldemokratiet. De kan have en ”klassisk” demokratisk tilgang, hvor fokus er på deres borgerpligt til at holde sig orienteret om og deltage i lokalpolitik. Borgerne kan imidlertid også have mere bruger- eller kundeorienteret tilgang til lokaldemokratiet, hvor fokus i hø- jere grad er på kommunen som leverandør af service eller ydelser, som borgerne gør brug af i deres dagligdag, fx skole, børnepasning eller ældrepleje (Levinsen 2003a). I rapporten ser vi på, hvordan borgernes tilgang til lokaldemokratiet er i dag, og hvordan udviklingen på området har været siden 2001.

Fokus i undersøgelsen er på borgernes forhold til lokaldemokratiet. I undersøgelsen er der blevet set på, om borgerne har en demokratisk eller serviceorienteret tilgang til lokaldemokratiet, om borgerne har tillid til lokalpolitikerne, om borgerne har interesse for og viden om lokalpolitik, og om borgerne deltager i lokalpolitik.

Analysen viser, at et flertal af borgerne (60 %) mener, at et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter, mens 40 % betoner det demokratiske aspekt. Lægger man som borger på denne måde vægt på service frem for demokrati i et godt lokalstyre, så tenderer man samtidig også til at lægge mindre vægt på aktiv deltagelse i lokaldemokratiet. Kommunen ses primært som serviceleverandør og ikke som en demokratisk arena, hvor man som borger er forpligtet til at deltage. I forhold til tidligere er der en klar tendens til, at serviceaspektet i lokaldemokratiet vægtes højere.

Vi ved at borgernes opbakning til lokaldemokratiet er faldende, og på den baggrund er der behov for at diskutere, hvordan man kan styrke lokaldemokratiet og lokaldemokratiets legitimitet. Undersøgelsens hovedresultater er:

  • Tilliden til politikerne er generelt høj i Danmark, og det gælder overordnet set også i forhold til lokalpolitikerne. I forhold til tidligere er der dog en tendens til en faldende tillid til lokalpolitikerne.
  • Generelt er oplevelsen blandt borgerne, at lokalpolitik er forholdsvis kompliceret og ikke helt nemt at forstå. Samtidig har interessen for lokalpolitik været svagt faldende fra 2001 til 2017.
  • Borgerne oplever, at de er forholdsvis godt informeret om lokalpolitik. Tendensen på området er dog, at vidensniveauet er faldende.
  • I Danmark er der en stærk tradition for politisk deltagelse, herunder at deltage i politiske valg. I undersøgelsen ses dog et klart fald i andelen af borgere, som tilkendegiver, at de helt sikkert ville stemme, hvis der var kommunalvalg i morgen.
  • Det er vigtigt for lokaldemokratiets vælgermæssige opbakning at engagere de unge i lokaldemokratiet allerede i forbindelse med de unges første kommunalvalg. Undersøgelsen viser imidlertid, at fire ud af fem unge har en grundlæggende opfattelse af, at det i et eller andet omfang er uinteressant at deltage i lokalpolitik.
  • Kommunen ses primært som serviceleverandør og ikke som en demokratisk arena, hvor man som borger er forpligtet til at deltage. I forhold til tidligere er der en klar tendens til, at serviceaspektet i lokaldemokratiet vægtes højere.

Læs rapporten “Lokaldemokratiet og borgerne” HER