Når Randers kommune tager beslutningen om at inddrage borgerne, et det vigtigt at huske, at afsætte ressourcer til opfølgning. Når der sættes et arbejde i gang, hvor borgerne får lov til at komme med deres ideer og forslag, er det væsentligt, at der følges op på dem. Borgerne skal have en melding om, hvordan deres input bliver brugt – og hvorfor de evt. ikke anvendes.
Om målet for inddragelsen
Der er mange forskellige typer mål med borgerdialog. Det er helt afgørende at være bevidst om, hvad formålet med dialogen er. De mest almindelige mål er:
Nye idéer
Borgerne kan medvirke til at skabe nye idéer. Det kan være idéer til, hvordan bymidten skal udvikles, hvordan den nye vision skal være, eller hvilke idrætsfaciliteter man kunne tænke sig. Denne debat er åben og idégenererende i sin form.
Kvalificering af ideer
Når Randers kommune og eventuelle samarbejdspartnere udarbejder et forslag til fx udvikling af byen, bliver borgernes som regel inddraget. Borgernes opgave kan her være at konkretisere forslaget, så det ikke blot er en løs skitse eller en samling ideer. På den måde anvendes borgernes viden og ekspertise til at gøre ideerne bedre og tæt på de ønsker ønsker, brugerne har. (eks. “Byen til Vandet”)
Prioritering mellem forslag
I Randers kommune har borgerne erfaringer med at tage stilling og vælge mellem konkrete forslag bl.a. i forbindelse med projektet “Byen til Vandet”, hvor borgerne deltog i prioritering af tre forskellige forslag.
Kommentarer til konkrete forslag
Når Randers kommune har udarbejdet et forslag til ny politik, plan eller lignende, deltager interesserede borger som regel i de obligatoriske høringer, hvor de kan komme med indsigelser eller kommentarer. Kommunens forslag er her ikke endeligt, men omvendt så er det lavet på den måde, som kommunen umiddelbart synes, det skal være. Derfor bliver der som regel ikke ændret voldsomt i disse processer, medmindre borgerne er så markant i mod forslaget, at politikerne vælger at ændre det.
Engagement
Dialogen kan også bruges til at engagere borgerne i konkrete aktiviteter. Det kan være, de skal være med til at udvikle en ny bydel eller et lokalt landbyområde eller lignende.
Ejerskab
Borgerne skal også inddrages for at sikre ejerskab til nye tiltag eller omfattende projektet i kommunen. Det er væsentligt her, at borgerne føler sig ansvarlige for og følger op på de nye tiltag. Det kan både være for at medvirke til at processen bliver forankret – eller for at inddrage borgerne i den fortløbende udvikling af de nye tiltag.
Legitimitet
Øget legitimitet i besværlige beslutninger er også et vigtigt mål. Mange gange bliver borgerne vrede over en beslutning, alene fordi den er blevet truffet bag lukkede døre uden mulighed for indflydelse.
Information
Et mål med dialogen kan også være at informere borgerne om en udvikling og måske forsøge at påvirke deres forventninger. Hvis det er det eneste mål, bør man ikke kalde det en dialog. Information kan dog også være et vigtigt delmål i en dialogproces.
Det er vigtigt at lade målene med borgerdialogen være styrende for de konkrete aktiviteter. Reel indflydelse særligt i komplekse sager kræver fx metoder, hvor borgerne kan blive ”klædt på” til diskussionen, og der skal være tid til dialog og debat. Mål om legitimitet og information kan derimod nås på andre måder.
Forudsætningen for at skabe den optimale borgerinddragelse er:
– Borgerinddragelsen skal annonceres bredt!
– Der skal tilstræbes repræsentativitet
– Spillerummet for indflydelse skal være klart!
– Borgerinddragelsen skal ske tidligt i forløbet!
– Procesforløbene skal på den mest enkle måde opfylde behovet for
inddragelse af borgerne!
– Debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt!
– Der skal være åbenhed om, hvem der føres debat med!
– Der lægges vægt på de gode kompromisløsninger!
– Alle synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning!
Red. Jørn Bjerre
ARTIKLER OM BORGERINDDRAGELSE FRA “DENOFFENLIGE.DK“:
Kommunens nye klæder│Del 4: Sådan kan borgerinddragelse lykkes
Kommunens nye klæder│Del 3: Er det der borgerinddragelse bare blevet et modeord?
Kommunens nye klæder│Del 2: Gammel vin på nye flasker?
Kommunens nye klæder│Del 1: Visioner i virkeligheden
ANDRE ARTIKLER:
Randers kommune”Politik for aktivt medborgerskab “(2018)
Arrangører
