Baggrund og formål
Borgerbudgettering blev udviklet i den Brasilianske by, Porto Alegre, tilbage i 1980’erne som en metode til empowerment, social udvikling og til at bekæmpe korruption – særligt i de fattige bydele. Siden har den spredt sig til hele verden og findes nu i mange forskellige udgaver. Borgerbudgetter i Europa har mere præg af ’top-down’ end den oprindelige model fra Latinamerika. De sidste år er borgerbudgetter i stigende grad blevet koblet på elektroniske platforme, der – som det er tilfældet med borgerforslag – giver borgere mulighed for at fremsætte, rate, diskutere og stemme om forslag og idéer.
Metoder og principper
Hovedprincippet i borgerbudgettering er, at borgerne i et lokalområde får indflydelse på, hvordan de offentlige midler – typisk til investeringer i infrastruktur – skal anvendes. Nogle borgerbudget- processer er udelukkende konsultative, mens andre overlader de endelige beslutninger til borgerne. En meget udbredt model er at give borgerne rådighed over ’en pose penge’ bevilget af bystyret, som de kan benytte til at udvikle deres lokalområde. Det er et afsæt for, at borgerne i et lokalområde får mulighed for at diskutere, hvilke behov og ønsker til udvikling, de ser lokalt samt udvikle konkrete idéer og forslag til forbedringer, som i sidste ende prioriteres gennem afstemning. Den eller de vindende idéer kan så realiseres ved hjælp af det afsatte budget.
Der er både elementer af crowdsourcing, demokratisk opdragelse og empowerment i denne tilgang, som vægtes forskelligt alt efter, hvordan den konkret bliver udmøntet.
I Sverige anvendes borgerbudgetter i nogle kommuner som en metode til at lære børn og unge om demokratiske processer.
I Odense skal borgerbudgetter bruges som afsæt for at udvikle dialog og engagement mellem forskellige aktører lokalt. Mens tilgangen i Madrid skal skabe øget deltagelse og empowerment blandt borgerne i de forskellige bydele.
Konkrete eksempler
Portugal er et af foregangslandene i Europa, når det gælder borgerbudgetter. I Lissabon har bystyret siden 2007/8 sat et relativt stort beløb (i begyndelsen 5% af byens årlige budget – senere skåret ned til det halve) af til en borgerbudgetproces, som både foregår ved ansigt-til-ansigt møder og via en elektronisk platform. Processen er åben for alle – både enkelt-borgere, organisationer m.v. Den er blevet udviklet hen ad vejen, bl.a. er der lagt mulighed ind for dialoger undervejs – både mellem forskellige grupper af forslagsstillere og mellem borgere, embedsmænd og eksperter, der kan hjælpe med at kvalificere borgernes idéer.
I mange danske kommuner er borgerbudgetter de seneste år blevet benyttet som afsæt for lokal udvikling. I Odense afsætter kommunen i projektet “Borgerne Bestemmer” et beløb (typisk i størrelsesordenen 0,5-1 mio. kr.), som kan benyttes til forbedringer i forskellige lokalområder på skift. Gennem en idéudviklings- og afstemningsproces får borgerne i forskellige bydele på skift mulighed for at beslutte, hvilke projekter, pengene skulle bruges på. Borgerne Bestemmer er baseret udelukkende på fysiske møder.I Reykavik – og i øvrigt også i Madrid – er borgerbudgettet koblet til den samme elektroniske platform som borgerforslag.
I projektet “Better Districts”, som også har kørt siden 2012 har lokale beboere i Reykaviksforskellige bydele mulighed for at prioritere og uddele midler til projekter, der kan forbedre mulighederne for rekreative aktiviteter og mødesteder. Det samlede budget er på 300 mio islandske kroner (svarer til ca. 1,8 mio. danske kr.). Under Madrids digitale portal for deltagelse “Decide Madrid”er er også mulighed for som borger at stille et forslag om forbedringer i bydelen, debattere og endelig stemme om forslag, som efterfølgende behandles i det repræsentative system. I 2017 blev der afsat i alt 100 mio. Euro, som blev fordelt i forhold til indbyggertal i de enkelte bydele. I 2017 deltog 70.000 borgere i afstemningerne. Også andre europæiske storbyer som Paris, Milano og Glasgow benytter borgerbudgetter.
Erfaringer – fordele og ulemper
Da der er tale om meget forskelligartede projekter er det vanskeligt at uddrage entydige erfaringer. Evalueringer peger bl.a. på, at udbyttet af borgerbudgetter afhænger af, hvilket design, der benyttes – og understreger, at der er en række strategiske valg, der skal træffes i forbindelse med borgerbudgetterings-processer. Sveriges Kommuner og Landsting har samlet erfaringer fra borgerbudgetter og peger bl.a. på, at måden, processen designes på, har stor betydning: Giver det mening for borgerne, er der mulighed for at debattere forslag, er rammer og roller tydelige, bliver dialogen faciliteret m.v.
Som for borgerinitiativer gælder det, at der kan ligge muligheder i borgerbudgetter for at åbne for bredere deltagelse og mobilisering af borgernes lokale engagement. Ligesom borgerbudgetter kan udgøre en platform for møder på tværs, idéudvikling og netværksdannelse lokalt. Men samtidig er der en risiko for, at de bedst organiserede og mest ressourcestærke borgere ’sætter sig’ på processerne. Endelig er der tale om processer, som er tids- og ressourcekrævende – både for borgerne og for de offentlige medarbejdere.
Arrangører
