Hvordan måler vi demokratiet

Hvordan måler vi temperaturen på demokratiet?
Med afsæt i ovenstående forståelse af det lokale demokrati har vi formuleret 3 teser om lokaldemokratiet. Teserne udgør så at sige det termometer, som vi måler det lokale demokrati med.

Teserne har to formål. For det første udgør de rammen for vores arbejde og afgrænser pro- jektet indholdsmæssigt. For det andet er de vores afsæt til at finde årsager og forklaringer på, hvorfor valgdeltagelsen ved kommunalvalg falder.

Teserne er:

  1. Kommunens borgere opfatter sig som brugere i en ”velfærdsbutik” fremfor borgere iet lokalt demokrati.
  2. Den formelle og traditionelle høringsform kan ikke stå alene.
  3. Førstegangsvælgere skal vindes i hver generation.

Den første tese handler om, hvordan borgeren ser sig selv. Tesen tager sigte på at afdække, om borgernes billede af sig selv som velfærdsforbrugere er taget til i et omfang, så borgerne ikke længere ser nogen særlig kobling mellem leverancen af velfærdsydelser og kommunalpolitik, kommunalvalg og det kommunale fællesskab i øvrigt. En udpræget brugeropfattelse anses for at være til ugunst for kommunaldemokratiet, da den reducerer kommunerne til et serviceorgan frem for et demokratisk fællesskab. Fundamentet for et stærkt demokratisk fællesskab er således engagerede borgere, der tager del og bidrager til samfundets udvikling. Spørgsmålet er om borgernes syn på sig selv som brugere, snarere end borgere, kan være med til at forklare, hvorfor stemmeprocenten falder?

Den anden tese udspringer af præmissen om, at et sundt demokrati forudsætter dialog mel- lem borgere og politikere mellem valgene. Borgernes input kan kvalificere og legtimere politi- kernes beslutninger, ligesom dialog kan være med til at skabe forståelse – ikke mindst, når politikerne skal tage en upopulær beslutning. De mest optimale og bæredygtige beslutninger om udviklingen i kommunen hviller på tæt og åben dialog mellem borgere og politikere, inden kommunalbestyrelsen træffer sin beslutning. Kommunale politikere og embedsmænd sidder kun sjældent inde med al fornøden viden og erfaring til at kunne træffe beslutninger alene på rådhuset. Tesens formulering udtrykker en mistanke om, at de traditionelle og ofte lovbundne høringsprocesser hverken leverer rammerne eller tiden til reel dialog mellem borgere og poli- tikere. Dermed står spørgsmålet tilbage: Hvordan lykkes vi med at udvikle løbende, reel dia- log mellem borgere og politikere, hvis det ikke sker succesfuldt med de lovfastsatte hørings- processer?

Den tredje tese udspringer af idealet om, at førstegangsvælgere er et afgørende led i demo- kratiets ”fødekæde”. Hvis unge ikke stemmer, er der risiko for at ”miste en generation”. Un- ges deltagelse og dannelse i demokrati handler grundlæggende om at fremtidssikre og udvik- le demokratiet. Tesen er formuleret med inspiration i Hal Kochs ord ”demokratiet igen og igen må vindes for hver generation, og det kan aldrig tages for givet”. Hermed forstår vi to ting: at hver generation skal tage demokratiet til sig, og at der for hver generation skal gøres noget særligt – en ekstra indsats – for at danne ungdommen til demokratiet. Tese 3 sætter fokus på spørgsmålet: Hvilke tiltag og tanker gør kommunalpolitikere, organisationer og borgere – un- ge som ældre – sig i forhold til at vinde dels den unge generation og dels vælgere med an- den etnisk baggrund end dansk – og hvad virker?